Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing. Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.
Forfatter: Mark Andersen
Opdateret: 30. august, 2022 | Læsetid 5 minutter
Hvis du har lånt penge online eller i banken, vil du for det meste støde på begrebet hovedstol. Hovedstolen er hele lånets beløb. Det er altså det beløb, som du startede med at låne og nu skylder, hvilket også kan betegnes som din restgæld.
Hovedstolen er en betegnelse for dit låns oprindelige størrelse, men den består i virkeligheden af flere elementer end blot det beløb, som du har fået til rådighed.
Lånets hovedstol kan du bruge til at se, hvor meget du lånte fra start af. Hovedstolen ændrer sig ikke, selvom du afdrager på dit lån, fordi den netop er et udtryk for, hvor meget dit forbrugslån består af fra den dag, du optog det.
De elementer, som hovedstolen består af, er låneprovenu, stiftelsesomkostninger og kurstab.
Nedenfor kan du se et eksempel på, hvad din hovedstol kan være, og hvad den består af:
Hvis du vil optage et lån, er det derfor vigtigt, at du kigger på hovedstolen og ikke udelukkende på låneprovenu, da hovedstolen er det samlede beløb, som du skal betale tilbage. Hvis du overvejer at låne mere end først antaget, skal du derfor have hovedstolens beløb i tankerne, inden du blot optager et større lån.
Inden du begynder at afdrage på dit lån, vil hovedstolen og restgælden være det samme beløb. I det øjeblik, du begynder at betale af på dit lån, vil restgælden ændrer sig, men hovedstolen vil hele tiden forblive det samme beløb, da den kun viser størrelsen på dit lån i det øjeblik, du optog lånet.
Restgælden er således det beløb, som du mangler at betale tilbage på dit lån. På et lån vil der for det meste også blive lagt renter på. Renterne lægges på din hovedstol, så hvis din hovedstol for eksempel udgør 1.024.000 kr., vil renterne blive lagt oveni det beløb.
De renter, som løber på dit lån og derfor også skal betales, er altså ikke en del af din hovedstol. Renterne er derimod en del af det beløb, som du mangler at tilbagebetale, og derfor er de en del af din restgæld. Hvis du har brug for at låne penge, er det derfor en god ide at sørge for, at der afdrages på lånet så hurtigt som muligt, da det vil mindske de renter, som løber på, i den tid du stadig skylder penge.
Jo hurtigere du afdrager på lånet, jo hurtigere kan renterne og din restgæld betales tilbage. Forskellen på hovedstolen og restgælden er dermed, at hovedstolen er størrelsen på lånet, da du optog det, og din restgæld er det, som du mangler at betale tilbage til din långiver. Lån penge og hver opmærksom på lånets hovedstol og ikke mindst de renter som lægges oveni lånet, inden du optager et lån.
Skrevet af
Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing. Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.